Grundlaget for psykosomatisk medicin
- Lidt om signalsubstanser i den menneskelige organisme 
af fysioterapeut Mark H. Theilmann
(6. januar 2007)

Kroppens funktioner styres ikke kun af nervesignaler men også af hvad man under én hat kan kalde informationsmolekyler eller signalsubstanser. De inddeles i grupperne hormoner, neurotransmittere og neurohormoner og har navne som serotonin, dopamin, endorfin, adrenalin, cortisol og oxytocin, for at nævne nogle af de mere kendte. Man opererer i dag med ca. 200 forskellige substanser der regulerer funktioner i kroppen.

I kroppen produceres signalsubstanserne af de endokrine organer. F.eks. producerer bugspytkirtlen insulin, binyrerne cortisol og hypofysen flere forskellige hormoner. Man har opdaget at fedtvæv også producerer informationsmolekyler, det såkaldte leptin som stimulerer til mæthedsfornemmelse. Senest har man opdaget at også musklerne fungerer som endokrine kirtler når de arbejder og producerer det såkaldte interleukin-6 (IL-6). IL-6 er interessant fordi det også findes i hjernen, og man har fundet en sammenhæng mellem koncentrationen af IL-6 depression. Dette er muligvis forklaringen på at motion kan reducere mild til moderat depression og man er i gang med en større undersøgelse for at bekræfte denne sammenhæng i det såkaldte DEMO-studie.
 
Men vi påvirkes også af signalsubstanser udefra. Det sker først og fremmest gennem føden men også gennem lugte (kropslugte spiller f.eks. en stor rolle for udvælgelsen af partner). Det måske mest velkendte eksempel er nok alkohols indvirkning på fysiske og kognitive funktioner. Alkohol optages i blodet via mave/tarmkanalen og cirkulerer til hjernen. Her krydser den blod/hjernebarrieren og stimulerer GABA-receptorer (gammaaminosmørsyre), som nedsætter aktiviteten i hjernens kredsløb. Modsat ser man amfetamins evne til at øge aktiviteten.

Endorfin er kroppens eget morfin og virker både smertestillende og giver fornemmelsen af forskellige grader af veltilpashed. Når marathonløberen når muren, overvinder den og og løber som i en rus mod målstregen uden at mærke smerte, så er det endorfin produceret i kroppen der står bag. Endorfin kan også frigives ved f.eks. massage eller intensiv medition. 
 
En frembrydende videnskabelig disciplin kaldet Social Neuroscience beskæftiger sig blandt andet med hvordan sociale interaktioner medfører endokrine reaktioner. Her spiller signalsubstansen oxytocin en særlig rolle.

I Danmark har cand.scient, dr. phil. Jesper Hoffmeyer beskæftiget sig med området og er blevet doktor på disputatsen "Biosemiotik - En afhandling om livets tegn og tegnenes liv." På internationalt niveau har den amerikanske forsker Candace B. Pert opnået stor opmærksomhed med sin bog "Molecules of Emotion."
 
 
Læs mere om signalsubstanser som så også kaldes informationsmolekyler via nedenstående links.Jesper Hoffmeyers hjemmesideJesper Hoffmeyer om informationsmolekyler og psykosomatikJesper Hoffmeyers doktordisputats om BiosemiotikCandace B. Pert: Molecules of Emotion