Evidens for psykfysser på internettet?

-eller Den lette vej til BAT-land i cyberspace.

(fra marts-nummeret af Psyklisten)
 
Det er svært ikke at høre om evidens og videnskabelige studier når man bevæger sig indenfor fysioterapeutiske fagcirkler i disse år. Alle vil partout have bevis (evidens oversat) for at BAT, tegneterapi eller kæledyr til ældre har effekt. Til tider lyder det som om man med et par velplacerede klik på hjemme-PC’en kan føre bevis for hele verdens eksistens. Og lykkes det ikke i de første forsøg, kan man føle sig lidt hægtet af. Men, men, men: Der er håb forude.
 
Ærværdige søgemaskiner fra USA og Europa har fået en fætter som er født ud af vores allesammens Google.
 

www.scholar.google.com

 
Dette er adressen på den lette genvej. Der findes mange andre gode søgemaskiner og mange introduktioner til litteratursøgning1. Men lad os prøve den lette, lad os have det lidt sjovt.

Hvis du har en computer ved siden af dig nu, så indtast eller klik på: www.scholar.google.com. 
 
Hjemmesiden der kommer frem minder behageligt om vores velkendte Google. Og hvad kunne vi nu ønske os at vide noget om? BAT for eksempel. Det er da noget vi kender. Så taster vi BAT ind i søgevinduet. Og så står vi med de første 10 hits ud af 217.000. Lidt i overkanten, måske. Og det ser heller ikke ud til at handle om vores BAT. Måske Body Awareness Therapy er bedre. 70.200 hits?! Men nu ser det dog ud som om vi er kommet på hjemmebane. 
 
Først står der "[BOG] Body awareness therapy..." hvor Gertrud Roxendals doktordisputats annonceres, dernæst et studie der sammenligner BAT, Feldenkrais og almindelig fysioterapi, længere nede et studie om BAT og anorexi hos teenagere og endnu længere nede står der "[CITATION] Body Awareness Therapy and The Body Awareness Scale." Vi kan se, at der er forskel på præsentationen af de forskellige hits. Overskriften på den anden og femte artikel står med blå skrift og er understreget, hvilket sædvanligvis indikerer at vi her har et link til et eller andet sted i cyberspace. 
 
Klikker vi på den blå titel om BAT og Feldenkrais finder vi os selv ekspederet direkte til en præsentation af artiklen, artiklens abstract, på udgiverens hjemmeside. Hvis vi nu var interesserede i at læse denne sammenligning af BAT, Feldenkrais og almindelig fysioterapi, hvor klikker man så? 
 
I en boks i højre side af vinduet med titlen Full Text Access står der, at artiklen kun er for abonnenter, men man kan "Add to Shopping Cart" eller "Purchase Item Now" eller "Log In" hvis man er medlem af klubben eller tidsskriftet.
  

Er vi hverken medlemmer eller har i sinde at købe artiklen (for hvilket man skal lade sig registrere) så må vi finde en anden løsning. Er der nogen der kan hjælpe os? Ja! Vi kender nemlig nogen som abonnerer på tidsskriftet eller vi kender nogen der kender nogen som gør. Ellers kan man hurtigt komme af med en formue hvis man køber dem på nettet. Men hvem er det så vi kender?
 
Maren Fergo på Fysioterapeutuddannelsen i København har været en hjælpende engel for mig under studiet. Havde jeg fundet et spændende abstract på nettet og ikke anede hvordan jeg skulle få fingre i selve artiklen uden at blive flået, ville hun med et par elegante kommandoer ud i cyberspace trylle artikler om BAT, laser-terapi eller oxytocin frem, med mindre hun ud af det blå pegede over i reolen med tidsskrifter og sagde ”Der!” Og der var den så, artiklen. 
 
Det er sandsynligvis ikke kun hos Maren i København man kan få hjælp. De andre fysuddannelser rundt om i landet er højst sandsynligt koblet op og har adgang til et vel af elektroniske tidsskrifter.
 

Er man blevet færdig med sin uddannelse og har fået ansættelse på et hospital eller sygehus kan stedets bibliotek muligvis også hjælpe en søgende i nød. For eksempel har KAS Herlev den fine service til sine ansatte at man kan få fjernadgang til de elektroniske tidsskrifter som biblioteket abonnerer på. Således kan man sidde hjemme i privaten og i ro og mag downloade den ene interessante artikel efter den anden.

 
Er man privatpraktiserende eller har af anden grund ikke en så direkte adgang til informationsmekkaet, så er bibliotekerne løsningen. 
 
Universitetsbibliotekerne som Dansk Natur- og Lægevidenskabeligt Bibliotek (DNLB) overfor Panum i København eller Statsbiblioteket i Århus er steder hvor bibliotekarerne er specialiserede i at hjælpe evidenshungrende sjæle. 
 
Men også de kommunale biblioteker kan være til nytte. Har man ikke temperamentet til den personlige kommunikation kan man ty til www.bibliotek.dk hvor man kan søge og bestille artikler som efterfølgende leveres med posten. Denne metode kræver lidt instruktion og en del tålmodighed, for der kan snildt gå måneder før brevsmækken klaprer og man får stillet sin sult.

 
Men tilbage til vores søgning på www.scholar.google.com. Vi havde jo over 70.000 hits, så lad os se hvad der gemmer sig på næste Google-side. Men nu begynder der jo at dukke andre ting op som vi ikke er interesserede i. Måske vi kunne rense lidt ud, hmm. 
 
Anførselstegn! Et billede af Maren Fergo dukker op på nethinden fra et fjernt litteratursøgnings-kursus. Brug anførselstegn hvis det er en bestemt rækkefølge af ord man søger. Og det er det jo. Ellers søger maskinen efter alt hvad der blot indeholder de enkelte søgeord. Vi prøver. ”Body Awareness Therapy.”
 
Sådan! Den kære onkel Google har nu barberet antallet af hits ned til 89 hits, og hvad bedre er, det ser ud til udelukkende at dreje sig om BAT. Så er det bare i krig. Man kan enten læse sig igennem alle 89, de vigtigste anføres først beregnet ud fra hvor mange der refererer til den enkelte artikel, eller man kan indsætte endnu et søgeord i boksen, f.eks. anorexia eller Roxendal.

 
Sådan gør man altså. Hjemme-PC’en startes op og man klikker ind på www.scholar.google.com. Dernæst indtaster man sit eller sine søgeord i boksen. Jo flere ord, desto mere specifik søgning. Leder man efter noget helt bestemt og kender en præcis rækkefølge af ord, så brug anførselstegn. 
 
Når du har fundet en artikel du gerne vil læse, så klik på den blå, understregede titel og læs abstractet. Print det ud og gå på biblioteket eller brug din fjernadgang. Nogle gange er man heldig og får hele artiklen frem med det samme, men så er den som regel også af ældre dato. 
 
Er titlen ikke blå og understreget skyldes det at den ikke er tilgængelig på nettet, men at andre artikler har citeret den, som vores eksempel med "[CITATION] Body Awareness Therapy and The Body Awareness Scale." Her finder man til gengæld en lyseblå skrift i sidste linje hvor der står Cited by 3 og det er understreget. Klik her og du bliver ført til en Google-side hvor de artikler der citerer den gode Roxendals doktor-tese bliver listet op. 
 
Man kan også kaste sig ud i det store net med et klik ved siden af Cited by 3 hvor der står Web Search, og så skulle der ellers være stof til en søvnløs nat…

 
På vores hjemmeside www.psykfys.dk vil vi efter sommerferien starte en Tour de PsykFysNet, hvor man vil blive præsenteret for interviews med psykfys-specialister, abstracts på informerende, provokerende og revolutionerende artikler og meget andet godt som kunne bringe sindene i kog og kalde debatpennen frem i professionslyset. Vi vil forsøge at afdække grundlaget for vores psykfys-virke og bore ned argumenterne, empirien og evidensen og præsentere ny viden som kunne få betydning for vores fag. 
 
Hvad er vigtigt for os, og hvor vil vi hen? The debate is about to begin…

 
 
1 Jamtvedt, Hagen og Bjørndal (2003) ”Kunnskapsbasert fysioterapi” fra norske Gyldendal.